DMI har opgraderet sit varsel i forhold til onsdagens snestorm, således der er nu er tale et Kategori 2-varsel.
– Onsdag ventes der at falde 15-30 cm tøsne i den nordlige del af Jylland. Temperaturen vil ligge fra omkring frysepunktet til et par graders varme, og samtidig bliver det blæsende med frisk vind til kuling fra øst, skriver vagthavende meteorolog Mette Zhang på DMI’s hjemmeside.
Med varslet forventer DMI snestorm med en frisk vind til kuling. Der forventes at falde mellem 10 og 15 cm sne på 6 timer og sammenlagt 10-20 cm i varslingsperioden, der gælder fra klokken 9 til klokken 19 onsdag aften.
Snestorm medfører hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.
DMI opfordrer i sit varsel til, at man følger myndighedernes råd og at man er ekstra opmærksom, når man færdes ude.
DMI varsel om snestorm : https://t.co/7kpLEKVvuL pic.twitter.com/DEG8qyQa5C
— DMI (@dmidk) November 30, 2021