Læserbrev af Peter Larsen (V), kandidat til regionsråd og byråd i Thisted
I region Nordjylland har vi desværre Danmarks længste ventelister på en række behandlinger – det skal vi have ændret. Vi nordjyder venter alt for længe på operationer og det kan det socialdemokratiske regionsstyre ikke være bekendt.
Venstre vil øge fokus på det frie valg og arbejde for færre regler og øget fokus på mere sundhedspersonale frem for regneark. Region Nordjylland skal ned på landsgennemsnittet når det gælder udgifter til administration så vi istedet kan bruge pengene på nærvær og omsorg.
Som ny kandidat til regionsrådet vil jeg arbejde på et systemskifte så det bliver borgeren frem for systemet.