– Vi har det så godt her på Mors

– Vi har det så godt her på Mors.

Sådan indledte Henning Sørensen, der er socialudvalgsformand i Morsø Kommune, forleden sin tale i forbindelse Ældre Sagens årsmøde forleden.

Men hvorfor så det, fristes man næste til at spørge. Henning Sørensen gav selv svaret:

– Det er fordi, at det netop er jer, der bor her. Det betyder noget for jer at være noget – ikke bare for jer selv, men også for at være noget for andre. Hvis ikke I var der, ville Mors være kedelig og meget fattig, lød det indledningsvist fra udvalgsformanden.

Der er dog ét punkt, som får Henning Sørensen helt op i det røde felt. Det er når han møder folk der siger: – Der sker jo ikke noget Mors.

– Vi var det første sted, man etablerede et sundhedscenter. Vi var de første, der byggede et afklaringscenter, som er blevet besøgt af rigtig mange kommuner. Der åbnet en ny højskole i Flade. Vi har fået hovedsædet for vores turistdestination; vi fik en filial af væksthus Nordjylland på vores erhverskontor; vi har et helt nyt teater, som blev indviet sidste år; vi har skaldyrsfestival og ikke at forglemme vores kulturmøde, som er ved at blive kendt verden over.

– Der er sat gang i at bygge ungdomsboliger ved Morsø Multipark. vi har 100 miles, hvor deltagerne kommer fra hele verden. Vi har haft den laveste arbejdsløshed i Nordjylland, og måske i hele Danmark, inden Corvid-19 tog sit indtog i vores hverdag. Det er jo fordi, vi har nogle dygtige virksomheder, som også betyder rigtig meget for vores Ø, lød det stolt fra talerstolen.

Henning Sørensen berørte også den meget omtalte tv-dokumentar om den demente Else, som oplevede store svigt fra personalet som var ansat på det plejecenter hvor hun boede:

– Som jeg har sagt og skrevet om tidligere, sover jeg trygt om natten i forhold til hvordan vores personale behandler vores borgere. Det er ikke det samme som at sige, at der aldrig sker fejl, for det gør der – både på vores plejecentre og indenfor vores hjemmepleje. Vi har over 250.000 besøg i de private hjem om året med vores hjemmepleje. Men vores medarbejdere er ansvarlige og meget meget kede af det, når de opdager, at de har handlet forkert. Når det sker, ligger vi os fladt ned og erkender og tager fat på at få rettet op på det, sagde Henning Sørensen.

På årsmødet, som egentlig skulle have været afholdt i marts – men som blev aflyst på grund af coronavirussen indtog i Danmark – takkede Leo Kristensen af som formand. Ny formand er Kirsten Nielsen.

Leo Kristensen fortsætter dog som medlem af bestyrelsen.

Foto: Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top