En 44-årig kvinde fra Mors er blevet varetægtsfængslet frem til den 7. marts.
I et grundlovsforhør igår blev hun sigtet for at have fremført trusler mod et vidne over telefonen mandag aften.
Den 44-årige kvinde er indblandet i en bedragerisag, og skulle ifølge anklageskriftet have fremsat trusler mod en 30-årig kvinde fra Mors, som er kæreste med et vidne i sagen.
Af truslerne fremgik det, at der ville ske den 30-åriges børn noget, hvis ikke hendes kæreste trak sit vidneudsagn tilbage.
Den 44-årige kvinde nægter sig skyldig i at have fremsat truslerne.
Foto: Politi.dk