Fremover kan du måske slippe for at skulle have taget røntgenbillede af dit brækkede ben for at se, om knoglen heler, som den skal. Små sensorer, der sender strøm gennem det brækkede stykke knogle, skal i stedet fortælle lægerne, hvordan det går.

Sådan lyder visionen bag et nyt forskningsprojekt, som forskere fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital står bag sammen med et ingeniørteam fra Aalborg Universitet.

– Når man brækker en knogle, holder vi i dag øje med helingen ved at kalde patienten ind til en røntgenundersøgelse. Det er i virkeligheden ikke nogen særlig optimal måde at gøre det på, for man opdager først problemerne ret sent i helingsprocessen, hvor man ikke længere kan lave eventuelle småjusteringer. Desuden udsættes patienten for en lille portion skadelig stråling hver gang, vi tager et røntgenbillede, fortæller professor ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Søren Kold.

Han håber derfor, at et nyt forsøg med at indoperere trådløse sensorer på hver side af bruddet, kan bane vej for en helt ny og langt bedre måde at overvåge knoglehelingen på.

– Vi har i et pilotstudie på dyr vist, at man kan opfange afvigelser i knoglehelingen ved at måle på den elektriske modstand, som opstår mellem elektroderne. Vi er således i stand til at detektere forskellige typer brusk-sammensætning på knoglehelingsstedet, hvilket kan bruges til at generere et billede af knoglehelingen, forklarer Søren Kold.

Kan spare patienter for re-operationer
Ifølge professoren er det et stort problem, at man i dag ikke kan forudsige, hvilke brud, som ender med ikke at vokse sammen, for resultatet kan blive kroniske smerter eller tab af funktionsevne. Han fortæller desuden, at en forbedret overvågning af knoglehelingen vil have den fordel, at man i fremtiden i højere grad vil kunne tilbyde individuelt tilpasset rehabilitering, så patientens træning og fysisk aktivitet kan afstemmes med, hvordan det går med knoglehelingen.

Der er endnu et stykke vej, inden den nye metode kan afprøves på mennesker, men Søren Kold ser allerede nu et stort potentiale.

– Samfundsøkonomisk vil vi kunne vinde meget gennem sparede kontroller og ikke mindst besværlige reoperationer. Samtidig er en mere optimal og individuelt tilrettelagt genoptræning afgørende for et godt resultat i sidste ende, siger han.

Lige nu udfører forskerne studier på dyr, inden metoden forhåbentlig i fremtiden kan tages i brug på rigtige patienter.