Vilsundbroen lyser op i december

Hvad har Vilsundbroen og Thy-Mors Energi til fælles?

Begge forbinder thy- og morsingboerne med hinanden; Vilsundbroen på en meget visuelt og håndgribelig måde, mens Thy-Mors Energi gør der via teleinfrastruktur.

Både Morsø og Thisted Kommuner er nu en del af den snævre kreds, som kan kalde sig Gigabit-kommune. Det betyder, kort sagt, at alle andelshavere i Thy og på Mors har lige adgang til lynhurtigt internet.

Borgerne i Thy og på Mors har dermed fået langt bedre digitale muligheder end mange andre områder i Danmark, og det bør, ifølge Robert Hove, bestyrelsesformand i Thy-Mors Energi, vække stolthed på tværs af de to kommunegrænser.

– På Mors kan man gå til læge via sin computer. På den anden side af broen kan man sidde i Klitmøller, og stadig være en del af det pulserende liv i København. De teknologiske muligheder er med til at flytte os som samfund, gøre hverdagen nemmere og så de er med til at sikre et Danmark i balance, forklarer han.

Milepælen markeres ved at lade Vilsundbroen lyse op i december.

Fiberlyset bliver tændt den 1. december med hjælp fra Thisted Kommunes borgmester Ulla Vestergaard og Viggo Vangsgaard, der er 1. viceborgmester i Morsø Kommune. Det foregår på pladsen over for Sundbyvej 238 på Mors-siden klokken 16.

Foto: Thy-Mors Energi

Forfatter

Related posts

Top