Vindmøller : supplerende høring om testcenter i Østerild

Processen for den miljø- og habitat-konsekvensvurdering der er i gang omkring en mulig udvidelse af Testcenter Østerild, bliver nu forlænget, som det kom frem i sidste uge.

På baggrund af de indledende miljøundersøgelser er det nemlig Plan- og Landdistriktsstyrelsens vurdering, at der er behov for at undersøge alternative scenarier for placering af vindmøllerne for at sikre mindst mulig påvirkning af naboer og natur.

Foruden det hidtidige hovedscenarie vil miljø- og habitatkonsekvensvurderingen derfor nu også undersøge to konkrete alternative muligheder for udvidelse. Begge disse scenarier ligger uden for særlig værdifuld natur, og de kan begge potentielt medføre nedlæggelse af lidt færre boliger. I et af de alternative scenarier er afstanden til Hjardemål Klit Kirke og kirkegård mindre end de 450 meter, der oprindeligt er forudsat.

På grund af projektændringen igangsætter Plan- og Landdistriktsstyrelsen en supplerende idéhøring frem til den 2. marts 2025. Høringen vedrører kun de forhold, der har ført til ændringer i projektet.

Du kan læse mere om ændringerne og den supplerende idehøring på følgende links:

Skrivelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Pressemeddelelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Det nye idéoplæg, der er i høring nu, kan læses her i høringsportalen:

Høring af supplerende ideoplæg

Du kan læse det oprindelige idéoplæg via disse links:

Oprindeligt idéoplæg (pdf)

Høringsportalen

Projektændringen betyder, at det samlede resultat af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen ikke vil foreligge ved årsskiftet 2025/26, som det fremgår af den politiske aftale af 1. februar 2024.

Resultatet af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen forventes i stedet at blive forelagt for aftalekredsen midt i 2026.

Foto : Thisted Kommune

Forfatter
Top