Brandvæsenet rykkede i nat kl. 03.15 ud til en brand i et hus i Øster Assels på Mors, hvor beboerne vågnede op til en masse røg, der kom fra store flammer i køkkenet.
Det skriver TV Midtvest.
På grund af flammerne kunne parret, der bor til leje i huset, ikke komme ud gennem hoveddøren. De måtte derfor finde en alternativ flugtvej.
– Køkkenet var fuldstændigt overtændt, så de måtte tage deres to hunde og flygte ud på en tilbygning, forklarer vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
Både parret og deres to hunde kom uskadte fra branden, men køkkenet brændte fuldstændigt ned.
Brandårsagen endnu er ukendt.