Yngre kvinde dræbt efter U-vendingsulykke på Rute 11

En yngre kvinde blev dræbt i forbindelse med et trafikuheld mellem en personbil og en lastbil onsdag morgen.

Ulykken skete ved 7.40-tiden på Rute 11 Oddesundvej syd for Hurup.

– Vores undersøgelser tyder på, at kvinden i personbilen kører mod syd på Oddesundvej og drejer ind til højre på Sindrupvej for at foretage en u-vending og fortsætte i nordgående retning på Oddesundvej. Under vendingen overser hun lastbilen, som ikke har nogen chance for at stoppe, fortæller vagtchef Ralf Høgedal fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Den yngre kvinde blev fløjet med lægehelikopter til sygehuset i Aalborg, men efterfølgende er hun erklæret død.

Kvindens pårørende er underrettet.

Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top