Yummi Haircare: Mors-Thy-spiller stifter skønhedsvirksomhed

Mors-Thy Håndbold’s bagspiller Kasper Lindgren har sammen med bl.a. sin mor skabt et nyt lokalt-forankret skønhedsunivers bestående af kvalitetshårpleje til kvinder.

Kaper Lindgrens mor, Lotte Lindgren, har gennem mange år interesseret sig for skønhed og hårpleje, og har i flere år ejet sin egen skønhedswebshop med hud- og hårpleje, samt makeup, hvor Kasper Lindgren også har været tilknyttet.

Men lysten til at forhandle sit eget hårplejebrand steg i takt med interessen for at udvikle egne kvalitetsprodukter:

– Jeg har altid interesseret mig for denne branche og nu har jeg valgt at udvikle mit eget brand, så jeg kan sikre mine kunder den bedste kvalitet og service, fortæller Lotte Lindgren og fortsætter:

– Jeg synes det er spændende, og jeg gør meget ud af alle processerne omkring produktudvikling, både hvad angår design og udvælgelse af ingredienser, kun det aller bedste er godt nok. For mig er det rigtig vigtigt, at mine kunder føler sig trygge og hjemme når de handler hos os.

Soritmentet hos Yummi Haircare består indtil videre af hårvitaminer, hårbørster, håndklæder samt en egenudviklet hårplejeserie bestående af en maske, serum og olie.

– Vi forventer at udvide sortimentet yderligere med flere hårplejeprodukter og accessoires med fokus på de bedste ingredienser og materialer, fortæltter Lotte Lindgren.

Teamet bag består ud over mor og søn også af Lotte Lindgrens svigerdatter, Nanna:

– Fordi vi er en lille, familieejet virksomhed, er det vigtigt at have forskellige kompetencer, så vi hver sær kan bidrage passioneret med det vi brænder for, fortæller Kasper Lindgren og fortsætter:

– Arbejdsfordelingen mellem min mor, Nanna og jeg er delt rigtig godt. Lotte står for den daglige drift og er inde over alle processer når vi udvikler og tester nye produkter. Nanna læser kommunikation, som hun kan trække på til vores marketing. Jeg selv læser HA og interesserer mig for online markedsføring og indkøb, som er vigtige kompetencer når man driver forretning og arbejder med en webshop. Så vi kan alle noget forskelligt og har hjertet med i alt hvad vi foretager os, hvilket er vigtigt når man er en lille virksomhed.

Kasper Lindgren har tidligere drevet Det Gamle Ishus på havnen i Glyngøre, som SuperBrugsen overtog sidste sommer.

Forfatter

Related posts

Top