Zebra Bar i Nykøbing lukket

Den 9. marts kunne Zebra Bar i Nykøbing Mors have fejret sin to års fødselsdag. Men sådan skulle det ikke gå.

Ejeren bag Nykøbing “gå ud byen bar”, Frederik Harring Nielsen, har nemlig valgt at lukke baren fra det netop overståede årsskifte. Det oplyser han på Facebook.

“Der skal ikke herske tvivl om, at det har været en svær og tung beslutning”, skriver han.

Baggrunden er, at Frederik i noget tid har gået med overvejelser om at vende tilbage til IT-verdenen som hans primære fokusområde.

“En god mulighed tilbød sig, og det er en vej, jeg har valgt at forfølge”, skriver han.

 Frederik Harring Nielsen bor til dagligt i Nørre Lyndelse på Fyn, og har pendlet frem og tilbage for at passe baren i Nykøbing.

“Der skal lyde et kæmpe tak til alle jer, som har festet, danset, sunget og ikke mindst drukket og hygget sig med os, igennem de sidste snart 2 år. Der skal også lyde en mindst lige så stor tak til tidligere personale og venner af huset”, skriver Frederik Harring Nielsen.

Det er Mathias Furbo, der ejer bygningen, der hidtil har huset Zebra Bar.

Foto : Zebra Bar, Facebook

Forfatter
Top